1. : 60 år senere: Jørgen og hans familie kom til juleaften hos Mamse med bange anelser. Mamse var stadig kendt for sit stridbare væsen og sin lettere ondsindede holdning til sin lillebror. Han plejede ikke at invitere nogen i juledagene. Jørgens kone mente, at Mamse var for nærig til at dele med nogen. Derfor var overraskelsen stor, da Mamse glad tog imod i døren, og der var stillet slikskåle frem til børnebørnene. Der duftede dejligt af andesteg i hele huset. Jørgen prøvede flere gange at spørge til Mamses biluheld i Knebelbro og hans kamp med avisbudene. Mamse plejede at elske at beklage sig over den slags uretfærdigheder. Men Mamse sad bare og gabte så mærkeligt med et saligt ansigtsudtryk. Jørgen blev enig med sig selv om, at hans storebror måtte have slået hovedet. Eller måske var han bare blevet et godt menneske her på sine gamle dage?