På vej hjem til Atle kunne Musse høre sære hviskende stemmer omkring sig og se skygger. Flere gange måtte hun sætte sig ned på grund af svimmelhed. Da hun nåede op på bakken efter Dejret, måtte hun lægge sig lidt i det høje græs.

 Så snart hun havde lukket øjnene, så hun både Onkel Dunkel og Tarot-Tove for sig. De udførte en sær dans omkring hende, og kun kunne fornemme, at de var uvenner. Deres munde bevægede sig ivrigt, men Musse kunne ikke høre noget. Det var syner uden lyd. Tove slog ud med armene og bøjede sig fremover og tog noget op fra jorden. Da hun åbnede hænderne sad hele familien Mus der. Far, mor og hele otte forskræmte museunger. Tove fremsagde åbenbart en slags remse over dem, for de små mus sad og svajede med lukkede øjne som i en trance. Hun lavede cirklede bevægelser over dem , og med èt var de alle opløst til en blålig røg. Onkel Dunkel betragtede optrinnet med en hånlig mine og tilkaldte så en hel grævlingeflok. Han dansede omkring dem og kastede håndfulde af jord op i luften. Grævlingefamilien var åbenbart ikke så nemme at imponere som musene. De fleste sad på bagdelen med et overrasket ansigtsudtryk, og de ældre spiste uforstyrret de regnorme, der kom med op af jorden. Da han lavede cirklende bevægelser over dem, gik hele flokken deres vej. Musse så, at Toves mund åbnede sig, og at hun rystede af latter. Det næste der skete var, at en halvcirkel af tåge manifesterede sig henover marken, og en rævefamilie kom til syne. Tove slog begejstret ud med armene og bød dem åbenbart velkommen. Rævene lagde sig tillidsfuldt ved hendes fødder, og hun udførte en inspireret dans omkring dem. Et kraftigt blæsevejr satte ind, og alting forsvandt i udviskede indtryk i Musses bevidsthed. Hun var dog sikker på, at det sidste hun så i den sære drøm var, at Tove forsvandt ind i tågecirklen sammen med rævene.

 Musse kom på benene og fortsatte hjem til Atle, der bekymret tog imod hende med nylavet hyldeblomstsaft. Derefter satte han sig til at meditere på fred og fordragelighed i verden.