1. 60 år senere: Mamse stirrede på den lille indsamlingsbøsse ved kassen i Meny i Rønde. Frelsens Hær stod der på siden af den. Først havde han overvejet at stoppe den ned i sin bærepose og påstå, at han troede, det var en dåse torskerogn, hvis det blev opdaget. Så snart han havde tænkt tanken, fik han den frygtelige hovedpine igen. Fuldstændig ligesom efter ulykken for en uge siden.Personen bag ham i køen rømmede sig utålmodigt, og Mamse vendte sig og kiggede på ham. Det var en stor bred mand, i undertrøje og med KFK-kasket på. Han lænede sig frem mod Mamse og hviskede: ”Du skylder mig penge, din lømmel.” En usynlig kraft styrede Mamses hånd om i baglommen efter tegnebogen, og inden han havde fået set sig om, havde han med et rask tag doneret 500 kr til Frelsens Hær. Svagt jamrende gik Mamse ud af Meny, mens han ærgrede sig over sit tab. Da han vendte sig om for at se efter manden bag ham, var han forsvundet.