Atle faldt så lang han var i skovbunden. Da han kiggede sig tilbage, så han en firkantet metalgenstand stikke op af mosset.

”Du skvattede over en gammel IPhone”, udbrød Velly.

Atle anede ikke, hvad en gammel IPhone var, men ville ikke spille dum. Han tænkte at det var en slags kompas og studere interesseret det ituslåede glas.

”Den kan vi godt bruge, hvis vi kan få liv i den”, fortsatte Velly.

Da de to venner gik videre, mødte de en sød ung ulve-pige. Hun gemte sig genert bag en træstub, men Vellys store charme fik snart lokket hende frem. Hun fortalte, at hun hed Ruva, og at hun i virkeligheden var en en ulve-ræve-hybrid og derfor frygtet og hadet af begge sine ophavsracer. Velly udspurgte ivrigt Ruva om hendes syn på hele verden og hendes drømme om fremtiden. Det var tydeligt, at den unge ræve-ulve pige længtes efter at finde kærligheden og selv få pels-børn. Ruva sukkede henført og sendte lange blikke efter Velly. Atle spekulerede på, hvordan et eventuelt afkom fra de to ville komme til at se ud.