Mamse havde et godt blik for kvinder og en uimodståelig charme, synes han selv. De fleste piger på hans egen alder udviklede en evne til at hoppe sidelæns afsted, som skræmte tudser, når Mamse nærmede sig med trusseblikket i øjnene. Derfor var Mamse ofte ufrivillig bænkevarmer til de lokale fester, eller rettere barvarmer, for det var der, han tilbragte tiden. Hans værste rival, Dukke-Jan, havde mere held med damerne og var sjældent væk fra dansegulvet ret længe ad gangen. Dukke-Jan havde fået sit øgenavn på grund af sit kønne ansigt, og han havde udholdt 7 år i den lokale danseskole. Han dansede godt og var høflig overfor pigerne. Han bød dem på citronvand og sagde ikke sjofelheder som de andre unge mænd. Mamse hadede ham som pesten.