Året gik på hæld, og det var blevet vintersolhverv i dyrenes rige, Normalt var det ikke lige så stor en begivenhed som de øvrige fester i årshjulet. Men i år havde skovsfolks-familien besluttet sig for at fejre det sammen med deres slægtninge fra Helgenæs. Atle ville gerne forsones med dem efter sit fejlslagne besøg forrige sommer, og Musse ville stadig gerne fremvise sine børnebørn. Hun kunne ikke forstå, at de andre arter stirrede så mærkeligt på børnene, derfor ville hun besøge andre skovfolk. De måtte da sætte pris på hendes yndige børnebørn.  Familien fra Helgenæs havde takket ja til invitationen og havde givet besked om at de gik hjemmefra i god tid, ca. 10 dage for solhverv.

Atle og Musse gik ud en december-dag for at grave efter regnorme til Musses berømte pate. De havde alle tre børnebørn med, for Musse mente, at de havde godt af noget frisk luft og motion. Gustav tænkte kun på at spise og var snart rund som en kugle. Tore hang hele dagen ud ad vinduet og råbte lyde efter de forbipasserende, og Feluah forvildede sig tit væk fra sine forældre og de måtte lede efter hende i flere timer i den nærliggende skov, hvor hun sad og betragtede sten og planter.

I det fjerne kunne de se en flok pelsdyr i rød-brune farver nærme sig. Atle strakte hals og udbrød: ”Det er jo ræve-unger, der kommer der. Jeg vil bede en bøn sammen med dem for fred og harmoni mellem vores arter.”

I det samme kom rævemor også til syne, og hun vinkede glad med halen til Atle og Musse. Da hun og ungerne var tæt nok på til, at de kunne se hinanden tydeligt, skubbede Musse stolt de tre børnebørn frem mod ræveungerne. De var cirka lige store, og Musse tænkte, at de kunne have glæde af at lege sammen.

I det sammen opstod der en elektrisk ladning rundt om børnebørnene og ræveungerne. Alt i luften synes at snurre rundt i en stor cirkel henover dem, og jord og blade blev hvirvlet op. Rævemor skreg i rædsel, og alle ungerne lå som døde på marken. Både Musse og rævemor prøvede forgæves at nærme sig midten af cirklen, men en usynlig kraft holdt dem tilbage. Musse var sikker på, at hun hørte både Onkel Dunkel og Tarot-Toves stemmer.

Atle nærmede sig optrinnet med hævede arme og salvelsesfuld røst. Han beordrede de onde kræfter til at slippe deres tag i ungerne, og med èt blev det hele opløst igen. Ræveungerne satte sig op og rystede pelsen, og de tre skovfolks-børn begyndte omgående at spise regnorme. Rævemor skyndte sig at trække afsted med sine unger, mens hun mistroisk kiggede sig tilbage over skulderen.