1. 60 år senere: Der var julefrokost i Tved Forsamlingshus. Selvom Mamse yndede at underholde med alt det, han var blevet for gammel til, var han alligevel for nysgerrig til at holde sig væk fra den begivenhed. Så hvert år luntede Mamse troligt de få meter over til forsamlingshuset. Selskabet var nået til risalamanden, og alle sad og lurede på hinanden for at se, hvis kind bulede mistænkeligt ud. Da Mamse skovlede den sidste skefuld ind i munden, var mandlen der. Han kunne knapt nok tro sit eget held og skulle lige til at råbe op, da den sædvanlige, kraftige hovedpine ramte ham som et slag. Smerten var så kraftig, at han ikke kunne fået ord frem. Ingen opdagede at Mamse sad og gabte så underligt. Alle kiggede på Tæppe-Bent, der havde rejst sig op og fremviste en mandel. Hvert år lykkedes det Tæppe-Bent at snyde og få mandelgaven på uærlig vis. De fleste vidste godt, at han havde sidste års mandel gemt i brystlommen på sit bedste sæt tøj. Og netop i år var mandelgaven en halv gris fra Slagter Klinge. Den eneste der havde opfattet hele situationen, var Mamses lillebror Jørgen, der sendte ham et triumferende blik fra den anden ende af lokalet.