Tore tegnede til at blive et nysgerrigt væsen, mindste lige så nysgerrig som sine forældre: Tudse og Manja. Manja var af tudsernes slægt, og Tudse havde fået sit navn på grund af sine udstående øjne. Selvom han var søn af Atle og Musse. Onde tunger ville dog vide at Musse i sine unge dage havde haft en trofast beundrer blandt tudserne; Tage Tudse.  

Tore elskede at høre skovens dyr snakke, så snart der var en samtal,e var Tore til stede og sad og gloede med sine store øjne. Heldigvis havde han ikke arvet forældrenes udstående øjne, hans var blevet kuglerunde, så han konstant lignede en overrasket ugle. Det ansigtsudtryk gav andre en stor lyst til at betro sig til ham, så Tore samlede på hemmeligheder fra barnsben af. Han viste også tidlige tegn på at ville læse Atles avis, når han var på besøg. Først rev Atle irriteret avisen til sig, men han fandt hurtigt ud af at drengen rent faktisk kunne læse, hvad der stod i avisen.

Det gik dog lidt galt, da den stolte farfar ville demonstrere for hele familien, at Tore kunne læse. Atle stak Tore ”Plovfure-tidende” og bad ham læse overskriften. Tore læste med høj og klar stemme:

”En fremmed og ukendt røv er blevet set på Agri Bavnehøj for nylig:”

Hele familien skreg af grin, og Atle skyndte sig at tage avisen fra den stortudende Tore.

”Der står selvfølgelig ræv, lille ven, ” sagde Musse i et trøstende tonefald. ”De vokaler er også svære:”

Men ingen hørte hende, og dem, der morede sig allerbedst, var Tores egne forældre; Tudse og Manja. De rullede rundt i sofaen af grin.