Dagen før den store solhvervsfest oprandt med let frost og et svagt rosafarvet, magisk skær af vintersolen over trætoppene. Budbringerravnene skræppede voldsomt op, og Atle og Musse blev opmærksomme på bevægelse i skoven fra deres altan på træhuset.

I en lang række kom der en flok skovvæsener gående. En hel stamme med gamle og unge, tykke og tynde. Atle og Musse skyndte sig ned for at tage imod gæsterne. Atle studerede dem indgående. De nyankomne var i godt humør og snakkede livligt løs og beundrede bopladsen. Et par af de ældre sendte lange blikke efter Atle, og efter et stykke tid gik han over til dem. De kunne afsløre, at de var skovfolkestammen fra Løvenholmskovene, som Atle og Velly havde besøgt på deres tidsrejse. Atle var forbavset over den store forandring, der var sket med dem. Dengang havde de virket svage og indavlede. De gamle forklarede, at det var før healerens besøg. Atle var forvirret og spurgte ind til hvilken healer. Da de begyndte at fortælle om begivenhederne d. 12. dec, hvor de alle blev behandlet af et underligt væsen med røde øjne, fik Musse travlt med at genne dem alle hen til et stort tag-selv-bord med regnormepate og sortrodsøl, som hun hurtigt havde fået anrettet.

Kort tid efter var Atle helt opstemt og inviterede på stedet de nye skovfolk til at flytte ind på bopladsen. Det vakte stor jubel, og alle brød ud i klapsalver. Atle og Tudse brugte hele aftenen på at udarbejde et regelsæt for bopladsens beboere.