Julekalender 2020:

  1. Dec:

Musse hos Tarot-Tove:

Musse nærmede sig frygtsomt den skæve trædør på hytten i skoven tæt på vandet ved landsbyen Dejret. Det var midsommer, og selv herved aftenstide stod solen højt på himlen. Musse var bekymret for de forestående fødsler i familien. Alle tre svigerdøtre ventede sig og skulle føde til august. Eftersom ingen af   dem var af skovfolksslægt, og der dermed var tale om blandede arter, frygtede Musse komplikationer og misdannede børn. Det var sjældent, at skovfolk formerede sig, et par kunne vente i årtier på at få et barn, så Musse undrede sig over, at  både Brynhilde, Feodora og Manja så hurtigt var blevet gravide. Atle have dummet sig og brugt magi til at få de tre svigerdøtre ind i familien. Den afdøde onkel Dunkels ånd havde været indblandet, og selvom Atle nu var blevet som forandret efter sin oplevelse sidste jul (se Jul i skovkongens rige 2019) så var Musse ikke helt overbevist om, at de havde de højere magter på deres side. Derfor aflagde hun nu besøg hos et berygtet familiemedlem.

Musse var igen på udflugt alene, hun havde ikke indviet Atle i sine planer, da hun vidste, at han ville være imod det. Musse var på vej ind hos Tarot-Tove, en af de ældste nulevende skovfolks-kvinder. Så vidt Musse kunne huske, var Tarot-Tove søster til Musses bedstemor, Sorte Maren. Men Musse var ikke sikker, der var så mange historier fra de ældste tider. Disse historier blev fortalt igen og igen i de små hjem og til de store årsmøder i skoven. Som tiden gik, blev historierne bedre og bedre, og ofte kunne de forskellige familier ikke kende deres egne historier igen, når de hørte dem i en ny og forbedret version nogle år efter på et møde. Men det gjorde ikke noget, alle skovfolk elskede en god beretning, og overdrivelse blev betragtet som en kunstart i sig selv. Faktisk var der flere på egnen, der tog det som et kompliment, at de andre syntes, de var så interessante, at de gad pynte på deres historier. Atle sagde altid, at en god historie skulle modnes i et halvt år, inden den blev genfortalt. Musse tænkte tit, at det da kun kunne være fordi, at de implicerede så ikke længere kunne huske præcist, hvad der var foregået.

Musse bankede forsigtigt på døren, og der var helt stille i hytten. Musse havde dog bemærket, at der steg røg op af den lille skorsten, så nogen måtte være hjemme. Musse bankede igen, denne gang lidt hårdere.

Hun hørte slæbende skridt, og døren blev åbnet i en rask bevægelse. Foran hende stod en tro kopi af Sorte Maren, bare med lidt flere stride hår i ansigtet og iført at par uklædelige hornbriller. På skulderen af hende sad der en sort ravn.

”Ragner”, udbrød Musse spontant ved synet af den.

”Jeg hedder sgu da ikke Ragner”, hvæsede Tarot-Tove arrigt og betragtede Musse fjendtligt.

”Nej, undskyld. Jeg mente din ravn. Den bor også hos min bedstemor Sorte Maren på Kalø”. 

”Gør du det?”, råbte Tove ind i hovedet på den sorte fugl. Hurtigt rev hun fuglen ned af sin skulder og svingede den rundt i den ene ben. ”Troløse dyr, jeg tænkte nok, at du også var på kost et andet sted. Det forklarer dine små forsvindingsnumre. Væk med dig, så kan du lære det. ” Hun slyngede fuglen gennem rummet, så den landede foran ildstedet i en sky af aske. Den humpede ynkeligt hen på sin pind og sendte Musse et rasende blik på vejen. Musse vidste, at der havde hun fået en ny fjende.