Det var en råkold og tåget decembermorgen. Mamse var snotforkølet og skidesur på hele verden. Især på sin mor. Evig og altid skulle hun blande sig i hans sager og sladre med sine veninder. Hans far kaldte deres sammenkomster for ´”undulatfester”, på grund af larmen. Det udtryk brød Mamses mor sig ikke om. Mamse var lige gået ud af døren for at nå skolebussen i tide, da moren råbte: Mamse, har du husket dit lommetørklæde?” ”Ja, for helvede” råbte Mamse surt tilbage. Vasketøjet hang på tørresnoren i indkørslen, og Mamse kunne ikke dy sig for at pudse næse i sin mors store, hvide bomuldsunderbukser, idet han gik forbi.