Pindtudserne begav sig på vej til Atles boplads. De havde brugt nogle dage på at komme frem og tilbage til mødet, men nu ville Tage Pindtudse personligt takke Atle for transformationen til den bedre nutid. Det var Tage Pindstuse, hans kone Wilma og børnene Stik, Prik og Pig. Familien ankom til bopladsen ved tusmørketid, og det første, de så, var et underligt væsen med røde øjne og forpjuskede fjer, der betragtede dem fjendtligt. Wilma skubbede børnene videre, og bad dem om ikke at stirre uhøfligt. Pindtudserne gik meget op i høflighed og korrekt optræden. De andre arter havde altid set lidt skævt til dem på grund af deres særprægede udseende med de bløde grønne pigge.  Derfor havde fædrene i alle pindtudse-slægter gennem tiderne lært de nye generationer god opførsel. Tage havde en takketale klar til ære for Atle. Han havde indøvet den hele vejen, så Wilma og børnene var ved at blive trætte af at høre på ham.

Musse kom ned ad trappen fra træhuset, da pindtudse-familien kom til syne. Tage troede i farten, at det var Atle, og han tog højtideligt opstilling og begyndte på sin tale:

”Kære ærede skovkonge Atle. Vi er meget taknemmelige for det store åndelige arbejde, du har begået ved at få vores tid som udstødte og blandede arter til at slutte….”

Musse skyndte sig at afbryde talen og forklare, at Atle ville komme om lidt. Hun inviterede pindtudse-familien inden for. Atle var henne hos Tudse og Manja og hjælpe dem med at skrive den historiske krønike.

Da Atle kom hjem og så Musse i behagelig samtale med en masse pindtudser, blev han først mistroisk, men han sænkede skuldrene, da han fandt ud af, at det var Tage Pindtudse med familie og ikke den gamle rival, Tage Tudse fra Mols, der var kommet på besøg.

De skålede opstemte i Musses gode sortrods-øl, der var kendt for sin søde smag og forbløffende styrke. Hvad de fleste ikke vidste var, at det var brygget med det formål at få folk til at sige sandheden. Musse gemte det til særlige anledninger, og hun var træt af Atles evige jalousi overfor Tage. Både den rigtige Tage og den nye Tage.

Sortrods-øllen bevirkede, at Atle turde spørge om årsagen til de blandede arter. Pindtudserne forklarede beredvilligt om sagens sammenhæng, men Atle havde allerede drukket så meget af den stærke øl, at han intet kunne huske dagen efter. Kun noget med et ord, der lød som ”Se-over-ko”. Musse kunne til gengæld huske, at Atle havde rost Stik, Prik og Pig for at være nogle søde børn, der ville være nogle glimrende støvekoste med de bløde og bøjelige pigge. Wilma så noget fornærmet ud, og derefter skulle familien hurtigt hjem.