De fleste af skovens dyr var flygtet panikslagne, da Tarot-Toves og Marens energi slukkede det store bål. Ruva var dog blevet tilbage med sine plejebørn. De havde søgt tilflugt i et lille buskads, og stak nu forsigtigt snuderne frem i vintermørket, for at se hvad der foregik. I det samme gik Rune forbi. Rune var den ræveunge fra Atles rejse sidste år, der var så aggressiv og uregerlig. Rævefamilien fra Mols havde besluttet at sende Rune på genopdragelsesrejse hos ulvene i de store skove i Norddjurs. De tænkte, at den store vildskab deroppe ville passe godt til hans væsen og forhåbentlig afrette ham lidt.

Så snart Rune fik øje på Ruva, begyndte hans hjerte at slå hurtigere. Aldrig før havde han dog set på smuk en rævepige, han rejste galant halen og begyndte at trippe sidelæns hen mod hende. Ruva slog genert blikket ned, da den flotte unge rævehan nærmede sig. Hun forstod godt kropssproget, til trods for at hun var af blandet race. Hun slog blikket ned i skovbunden og blinkede med sine lange øjenvipper. Det var klart et signal til Rune om at komme nærmere. Rune dansede omkring hende længe, og de to forsvandt ind i den mørke skov. Ingen så dem i de næste par dage. Senere kom de frem som et par, og alle var forbavsede over Runes forvandling fra forvildet bølle til ansvarlig familiefar og forsørger. Udover de små mink-egern unger, tog Rune sig senere eksemplarisk af sine egne og Ruvas unger.

Ulvefamilien deltog begejstrede i forlovelsesfesten, og ingen nævnte, at det nær havde kostet odder-rotte blandingen Roland livet. Ulvene i Rosenholmskoven havde aldrig hørt om den fred, der burde herske mellem arterne til højtiderne. Atle måtte lægge sig imellem i sidste øjeblik, og Roland blev en endnu varmere fortaler for vegansimen efter den oplevelse.