”Av, for satan da”, råbte Velly højt og faldt om i skovbunden mens han holdt om sin ene fod.

”Hvad pokker var det, jeg stak mig på?” jamrede han og undersøgte indgående foden.

Atle kom styrtende til og så med det samme en lang spids pig stikke ud af Vellys ene trædepude.

”Lig stille”, beordrede Atle dem jamrende Velly og gik med et snuptag hevet piggen ud.

”Hvor kom den fra? Er vi blevet beskudt af fjendtlige stammer?”, fortsatte Velly mens han betuttet betragtede blodet, der løb fra hans fod.

Atle kiggede sig rundt og så, at der under en stor bregne tæt på dem sad et mærkeligt væsen. En stor grøn-brun ryg med en masse spidse pigge kunne anes under bladene. Atle skubbede forsigtigt bregnen til side og så med en gysen den største tudse, han nogensinde havde set. Den var ca 40 cm høj og dækket af ligeså lange, spidse, grønlige pigge.

”Hvad er det for et uhyre?” hylede Velly, der kunne ane omridset af tudsen på afstand.

”Jeg hedder Tage”, lød det pludselig med en dyb stemme fra dyret. Atle sprang forfærdet et skridt bagud.

”Vær ikke bange, fremmede”, fortsatte den dybe stemme. ”Jeg er ikke farlig, kun hvis man stikker sig på mig. Men bregnens saft virker som modgift på mine pigge.

”Modgift!” skreg Velly. ”Hjælp, jeg er blevet forgiftet. Jeg dør. I en alt for ung alder. Det vil jeg ikke.”

Atle tog resolut en håndfuld bregneblade og pressede saften ned over Vellys fod. Velly holdt omgående op med at råbe og skrige og så overrasket på Atle.

”Nu gør det slet ikke ondt mere, jeg overlever!”

Atle vendte sig mod tudsen igen.

”Hvilken art er du?” spurgte han nysgerrigt

”Jeg er en pindtudse”, svarede Tage med værdighed. ”Har du aldrig det sådan en før? Vi har fandtes de sidste 100 år i alle større skove her i landet. Atle stirrede vantro på Tage Pindtudse.

”Har du nogen siden mødt min kone Musse?” spurgte han mistænksomt.

”Så stop nu det der”, råbte Velly, der igen var på benene og trak af med Atle.

”Kender du Sorte Maren?”, råbte Atle endnu højere efter Tage, men Velly gennede ham videre gennem skoven.

Atle sendte lange blikke efter Tage Pindtudse og var sikker på at det i virkeligheden var hans gamle rival, der gik igen i en ny skikkelse for at narre ham.