Det var blevet midvinter i skoven. Februar-frosten lå tungt over landskabet. Selvom dagene var blevet længere, var vinteren bestemt ikke blevet mindre streng. ”Ak, ja”, sagde Musse og rokkede bedstemor-agtigt frem og tilbage i gyngestolen. ”Min oldemor sagde altid, at dagene længes, og vinteren strenges:”

Atle hørte ikke efter, han havde store planer for midvinterfesten; Imbolc. Det var årstiden, hvor det spirende forår skulle fejres, og det skulle overvejes, hvad man ville så til næste høsts afgrøder. Han havde skrevet en inspireret tale, hvori han fremførte det vigtige i også at plante noget åndeligt og næstekærligt.

Da mødet i skoven begyndte den næste dag, tog Alte opstilling på en høj træstub og foldede andægtigt sin tale ud. Alle de fremmødte dyr udstødte et stort fælles suk, da de så, at talen fyldte hele 5 ark på birkebarks-papir.

Atle trak vejret ind og skulle til at begynde på sin tale, da der pludselig opstod uro blandt tilhørerne. Dyrene veg til side, og midt i mængden kom hele familien Mus til syne. Far Magnus, Mor Magda og alle otte børn kom marcherende på rad og række frem mod Atles talerstol. Atle troede, at de var så ivrige efter at høre hans tale, at de måtte helt frem foran. Han bredte venligt armene ud: ”Lad de små mus komme til mig, dem må I ikke hindre.” Han troede, at det var det, han sagde, for i virkeligheden begyndte han at tale med fordrejet stemme. Og de ord, der kom ud af hans mund, lød som noget, der blev afspillet baglæns.  Musse kiggede overrasket på ham , for hun syntes bestemt, at det lød som Onkel Dunkels stemme.

I det samme begyndte hele muse-familien at opføre sig underligt. De stillede sig på bagben med lukkede øjne og svajede frem og tilbage. Magnus Mus begyndte at messe:

                                                          Magt og viden i skoven bor

                                                          Dog ikke der, hvor I alle tror

                                                          Alfer, tudser og trolde tager kontrol

                                                          De blandede arter gør høsten gold

Normalt havde Magnus Mus en næppe hørlig pibestemme, men i det øjeblik lød han som en operasanger. Atle faldt ned af sin træstub af bar rædsel, og de fleste af skovens dyr begyndte at flygte. Musse fik hurtigt samlet de tre børnebørn sammen og gennet dem væk fra pladsen i skoven. Deres forældre var ikke med i dag, Musse syntes, at de unge mennesker trængte til en fridag. Inderst inde vidste Musse godt, at dette var konsekvensen at hendes besøg hos Tarot-Tove til Skt Hans. Ethvert skovvæsen kendte til den mest simple form for magi. Hun var bange for, hvad hun havde fået sat i gang og frygtede, hvad de andre dyr nu ville mene om Gustav, Tore og Feluah.