Det var blevet sidst i september i Skovkongens rige, og alle dyrene gjorde sig klar til at deltage i det store høst-møde; Maboon. Udover at afgøre stridigheder og udveksle nyheder takkede man for en god høst og forberedte sig på vinterens komme.

Musse glædede sig ekstra meget i år, for det var første gang at hendes tre nye børnebørn skulle vises frem i offentlighed. Hun havde opsøgt de tre svigerdøtre mange gange, siden børnene blev født i august. Her på det sidste havde hun hver gang enten medbragt børster, så de kunne få blank pels, kyser og små hatte samt sløjfer i henholdsvis lyserød til Feluah og lyseblå til Gustav og Tore.

De tre svigerdøtre var ikke særligt begejstrede for Musses påhit om at pynte børnene. Manja og Feodora var for høflige til at sige noget, men Brynhilde blev tosset og truede Musse med at hun ville få et blåt øje, hvis ikke hun holdt op med det pjat. Musse gik snøftende og skuffet hjem den eftermiddag, men Atle gad ikke høre på hendes klager. Han ville hellere bede til fred og kærlighed mellem alle væsener, var beskeden.

Hele skovfolks-familien fulgtes ad til Agri Bavnehøj, hvor højtiden skulle afholdes denne gang. Det var en lang rejse for de små væsener, og de havde afsat flere dage og taget rigeligt med proviant med til turen. Da de havde tilbagelagt halvdelen af turen, mødte de familien Mus på vejen.

Muse-familien holdt pause på en stor træstub og spiste af deres medbragte forråd af nødder.

”Jamen, er det ikke Magda og Magnus Mus med alle deres henrivende otte børn?”, kvidrede Musse, da hun fik øje på dem. Atle var lettet over, at hun kunne huske navnet på Magda Mus` mand, Magnus.  

Skovfolke-familien stoppede op og lænede sig ind over træstubben for at hilse på musene. De små mus plirrede nysgerrigt med deres små, sorte øjne, og Magda og Musse udvekslede høfligheder. Musse skubbede stolt de tre svigerdøtre frem, så Magda kunne se de tre små skovfolke-unger, som de holdt i armene. Det vil sige, to af dem gjorde. Busse og Brynhildes dreng, Gustav, var allerede så tyk, at Brynhilde trods sin store styrke ikke kunne bære ham. Derfor sad Gustav i en bærestol af bark på ryggen af Busse.

Da musene så de tre børn, blev de forfærdede. Både Magda og Magnus og de otte unger satte i en højlydt pibekoncert af bar rædsel og flygtede skyndsomt om bag træstubben og væk i skovbunden.

”Hvad pokker gik der af de skvathoveder?”, spurgte en i selskabet, og Musse var lige ved at tro at Atle havde genfundet sin gamle uforskammede personlighed. Men da hun drejede hovedet, så hun at det var Busse, der havde talt. Gustav sad i bærestolen og gylpede halvspist regnormemos ned ad nakken på sin far. Brynhilde skyndte sig at tørre drengen om munden med et rabarberblad.