Musse styrede målbevidst efter vandet ved Knebelbro. Hun havde i sin magiske seance fået ganske nøjagtige anvisninger fra de åndelige kræfter på, hvor hun skulle hen. Da hun kom til vandet, fandt hun ret hurtigt en passende stor sten i vandkanten. Hun kunne fornemme dens gode energier på afstand. Hun rørte ved den og blev straks hensat i en drømmeagtig trance. Hun lagde nakken bagover og begyndte at messe for sig selv. Hun kom i kontakt med vandets ånder og bad dem om hjælp til at give Atle en lærestreg. Hun ønskede, at han ville blive klogere på sig selv og på livet, og at han ville begynde at behandle andre væsener med omtanke og respekt. Hun lagde begge håndflader på den store sten og blev forbundet med vandets kræfter Hun så ukendte dyr for sit indre blik; sære grønne væsener med store skæl og lange haler. De snoede sig om hende og hviskede om deres planer med Atle. Musse blev bange og skyldte sig at slippe stenen og komme tilbage til virkeligheden.
Atle var undrende fuldt efter hende på den hurtige march til vandet. Han kunne godt mærke, at der var noget galt, og at hun slet ikke hørte efter, hvad han sagde.
Samtidig et helt andet sted i virkeligheden sad den nye medarbejder på Molslinjens hurtigfærge og drak en kop kaffe. Han tænkte på sin tid ved Letbanen og på al den kritik, han havde fået, fordi de aldrig kørte til tiden. Han mærkede et skub mod sin venstre hånd og lugtede havet omkring sig. Han faldt ind over kontrolpanelet på broen og fik sat færgen i fuld fart frem alt for tæt på indsejlingen til Århus Havn.
En kæmpe flodbølge skyllede kort efter gennem Århus Bugten. Den rev alle medlemmerne af en kajakklub i vandet, den skyllede op om trappetrinene ind til selveste Domkirken i midtbyen, og i Knebelbro sendte den Atle bagover og ind i Auto Mosters bilvask med en frygtelig kraft. Da Musse fandt ham, var han helt fortumlet og som forvandlet. Han kiggede forelsket på hende og kaldte hende sødeste skat. Han begyndte endda at synge. Musse vidste med det samme, at der havde været stor magi på spil.
Seneste kommentarer