Besøget hos grævlingerne og omvejen omkring Skødshoved forsinkede Atle og Musses rejse mod Sorte Maren. Skovfolk rejser langsomt, de har korte ben og kan kun tilbagelægge korte strækninger hver dag. Derfor kom de ind langt i juni måned, inden de fik rundet Skødshoved og sat kursen nordpå igen. Da de gik langs vandet et stykke vej, kunne de se og lugte de udbrændte Skt. Hans bål. Musse var stadig fornærmet på Atle over, at han havde trukket hende ned ad bænken, og hun var samtidig forarget over, at han så åbenlyst have løjet for Gudrun Grævling. Musse sakkede bagud og gik og kiggede ned i jorden og var nedtrykt. Pludselig snublede hun over en græstue og faldt til jorden. Da hun lå der, hørte hun pibelyde, hun vendte hovedet og kiggede lige ind i øjnene på Magda Mus. Magda Mus var ulykkelig. Selvom de ikke kunne snakke sammen, kunne Musse genkende en mors fortvivlelse i Magdas små, sorte øjne. Hun smuttede hurtigt væk og kom snart tilbage med en pibende unge. Ungen var ynkelig, da Musse vendte den rundt for at undersøge den. Den havde afsvedet pels og brandvabler på ryggen. Musse kiggede sig om efter mælkebøtte og vejbred til at behandle ungen med.

”Hvad laver du nu?” råbte Atle utålmodigt.

”Jeg har mødt Magda Mus, og hun har en skadet museunge”, råbte Musse tilbage.

”Det er ikke vores problem”, svarede Atle myndigt. ”Du kan ikke redde hele verden alligevel.”

Musse svarede ikke, og Atle sank opgivende ned på en træstub.

”Hvad handler det her om?”, råbte han surt efter en af vejviser-ravnene, der kredsede over hans hoved.

”Uark”, skreg fuglen. Den kunne sagtens optræde som tolk for alle dyrene, det var bare sjældent, at der var nogen, der spurgte den. Det var en viden, der var ved at gå tabt mellem skovens dyr. Måske skyldtes det, at ravnene kun kunne udtrykke sig i rim, og ikke alle rim var lige gode. Og ikke alle dyr kunne forstå meningen:

                                          Mennesket holder bål til Skt. Hans

                                          De tror, de spiller op til dans

                                          Ingen vil dansen træde

                                          Musikken fra harmonika

                                          Gør dem rædde

                                          Lille mus gemte sig i krat

                                          Ilden fik i pelsen fat