: Findes der en mod-magi? Besøg hos Sorte Maren. Ophævelse af pagten. Sommersolhverv

Den lyserøde april fuldmåne dansede hen over markerne på Mols. Det var tiden for vækst og nye planer. Alt blev badet i det magiske månelys, og en stor planet gik i sin sædvanlige bane igen og holdt op med at være retrograd. Det betød for alle væsener under himlen, at valg og handlinger nu var èns eget ansvar. De kosmiske kræfter slap grebet om vores skæbner for en stund.

Atle og Musse var blevet enige om, at den bedste og sikreste vej til at få kontakt med Onkel Ranukels ånd var gennem Musses berømte bedstemor, Sorte Maren. Hun var kendt og frygtet som den dygtigste helbreder og åndemager i skovfolkenes slægt i mange generationer. Det var svært at finde Sorte Maren. Hun var den ældste nulevende skov-kone, og hun holdt sig mest for sig selv. Det sidste Musse havde hørt om hende, var at hun nu boede under ruinen af Kalø Slot, for der var så gode energier og der groede mange gode lægeplanter fra 1300-tallet. Planter som Sorte-Maren kunne huske fra sin barndom.

Planlægningen af turen helt til Kalø Slotsruin begyndte. Først ville Atle selv tage af sted men efter en hel uge med onde drømme og tydelige varsler, skiftede han mening og opfordrede Musse til at tage med. Musse blev smigret og var sikker på at det var vinterens adskillelse, der stadig plagede Atle.

De to små skovfolk begav sig afsted en lun eftermiddag i først i maj måned. De havde planlagt turen med indlagte stop hos andre skovfolks-familier, og Atle havde sendt budbringer-ravnene i forvejen. De regnede med at hele udflugten ville vare en måned, så de kunne være hjemme og have alt klar til den store sommer-solhvervs-fest sidst i juni. Ifølge Musses hovedregning ville de tre svigerdøtre nedkomme omkring høstfesten i august. Hvis alt gik som det skulle.